LFD tirsdag d. 17/9 – 2013                 

Digitalkultur – Blogs og deltagerkultur

I dag har vi haft om mediet blogs. Personligt er det et helt nyt univers, men samtidig også et helt nyt værktøj som åbner døre for en masse spændende muligheder.

En blogger skriver f.eks. på sin egen personlige blog om de ting eller emner bloggeren syntes er relevante. En blogger kan også netværke med andre bloggere der deler de samme interesse.   

super sjovt at side og lege med design men også et super værktøj til refleksionsprocesser. Men f.eks kan linjefaget egen blog bruges som en videndatabase da der her er samlet en masse spændende links vi kan bruge som inspiration.    

Inden for digital kultur og der en række underbegreber der er med til at definere hvad den digitale kultur indeholder, disse begreber skulle også gerne give mig en bredder forståelse af hvordan forskellige aktører som f.eks. børn og unge, bruge, former, og udvikler denne kultur.

Web 2.0

Er en fælles betegnelse ” for den såkaldte ”anden generation” af tjenester der er tilgængelige på internettet. Disse tjenester lader brugerne samarbejde om, og dele information online.

Så web 2.0 giver os som brugere mulighed for selv at deltage aktivt via produktion og distribution af brugerskabt indhold. Derved er medieproduktion blevet almen kulturel praksis. Som bruger er vi gået fra at have mulighed for kun at modtage til at have mulighed for at producere og deltage aktivt. Eks. På brugerstyret medier: Wiki, blogs, youtube, og fotoarkiver. 

Deltagerkultur/delekultur

Deltagekultur i de sociale medier stimulerer brugerens mulighed for leg/lyst/oplevelser – og uformel læring. Det at deltage og dele kan være inspiration for andre og dermed motivere endnu flere til at deltage og dele f.eks novelle skrivning billedredigering og offentlige fotoarkiver hvor andre kan give feedback, filmproduktion med mulighed for at lægge det ud på youtube osv.  

Fredag d. 6/9 2013

Dagen startede med en lille rask diskussion – da følgende citat blev præsenteret:

Huizinga (1963): det legende menneske

Al kultur udspringer af leg

 Legen har ikke noget formål i sig selv

Al leg er frem for alt en frivillig handling,

leg på kommando er ikke længere leg

Medieleg:

Dagens overordnet emne er medieleg og derfor kommer vi heller ikke uden at diskutere hvad leg er. Huizinga mener at legen i sig selv ikke har noget formål. Det kan så diskuteres for jeg tror ikke på at leg ikke har et formål, jeg tror leg har et ubevidst formål. det der opstår under leg er måske mere ubevidst kontra læring som har et bevidst formål.

Kan man lege uden at bruge sin fantasi, at afprøve, at udforske, at samarbejde at være enige/uenige eller at påtage sig en andens rolle som f.eks. superhelt . Jeg tror at børn ubevidst lære noget gennem deres leg. Børn er lynhurtige til at afstemme om noget er super sjovt eller rigtig kedeligt det kan være sjovere at lege selv uden en pædagogs indblanding fri leg kan opsluge børn i timevis hvorimod en opsat gruppeleg med regler styret af pædagogen mister børnene hurtigere koncentrationen måske fordi deres fantasi bliver begrænset af regler og kontrol. 

Medieleg hvad definere så dette begreb helt præcist. Det handler om at eksperimentere, undersøge, fordybe sig udtrykke sig og skabe med digitale medier. Det virker ikke ummidlbart som om den defination er formålsløs.

Digitalkultur:

Det er et fact at den digitale udvikling er prograsiv og frygten for at børn og unge bliver en integret del af den nye digitalkultur ligger måske mere hos de voksne end hos børnene og de unge selv. Personligt tror jeg på at det er forbandet vigtigt at være med til at udvikle og integrer den digitale kultur i et sammenspil med børn og unge. Vores samfund bliver ikke mindre teknologisk set i et fremtidsperspektiv og hvor traditionsbestemt kan vi tillad os at kalde noget der er så prograsivt som lige netop den digitalkultur. Teknologi og udvikling giver kun mening hvis vi får lov og giver lov til at bruge den og lege med den. Derfor tror jeg også den vigtigste opgave bliver at klæde børn og unge digitalt på så de kan begå sig i den digitale verden fremover. Så overordnet handler det om digital dannelse og hvad betyder det så?  Det handler om at de nye generationer lære at kunne bruge de digitale værktøjer og medier både kritisk og kreativt.  Og derved deltage aktivt som producenter og derved udvikle, få indsigt i sig selv og sin omverden. Og det er ikke kun børn og unge men også os som voksne, pædagoger og lære der skal overveje hvordan vi gerne vil skabe rammerne og justere rammerne i takt med udviklingen så den digitale-etik følger med udviklingen.

Stopmotion movie produktion skide sjovt, desværre for langt storyboard til at vi fik lavet et ordentlig produkt – men klart noget der skal nørdes videre med.   

  

Kunst eller hærværk ....

Skab noget kreativt der kan få andre til at reflektere i deres travle hverdag. Hvad har graffiti og streetart overhovedet og gøre med deltager kultur. Var hulemalerier stenalderens streetart og mon de også dengang så det som en kriminel handling. Denne video giver et indblik i subkulturen og de aktører der er aktive i undergrunden det handler ikke så meget om graffiti men mere om streetartfænomenet. Smid mig et par spydige kommentarer det er ikke sikkert jeg svare !  

Mennesket har behov for at skabe !

http://goldendaysfestival.dk/event/jeg-kæmper-derfor-er-jeg-–-en-aften-om-kampsport-filosofi-og-livet-i-kroppen

Mit navn er Nicolai Nielsen

Jeg har valgt MKD fordi jeg syntes det er super spændende og tror på det bliver et vigtigt redskab senere hen i uddannelsen. Det der har provokeret mig mest er berøringsangsten ifht. den nye teknologi.
Jeg håber på at kunne være med til at præge nogen af de overgangsdogmer der opstår i et dynamisk informations samfund.  
Men også som et redskab sammen med børn og unge, så de derved opnår de givende kompetencer der gør at de bliver godt klædt på i fremtiden.